Jeg maler i materialerne olie, akryl, akvarel, fedtfarver samt collage. Mine motiver er klassiske landskaber, blomster, huse og abstrakt. Motiverne finder jeg her i Hornbæk plantage og i omegnen.

Det er blandt andet fyrretræernes dunkle mørkegrønne farvemasse, mod de lyse strande og havets forskellige blå farver samt det meget facinerende lys der er, alt efter årstid og tidspunkt på dagen, som jeg ønsker at videregive i mine meget forskellige malerier. På samme måde som det inspirerede Drachmann og andre kunstnere, som har besøgt Hornbæk.

Jeg har galleri her i Saunte ved Hornbæk, hvor du/I er meget velkommen til at se mine malerier. Galleriet har åbent onsdag og fredag eller efter telefonisk aftale.