Jeg er dybt fascineret af Italien og Østen, samt historien og kulturen.

Jeg forsøger at frembringe brudstykker fra antikken og middelalderens kunst.
Placeret i nutiden i en moderne ikonlignende stil, har jeg på den måde udviklet mit eget kunstneriske udtryk.

Samtidig med brugen af personlige teknikker, som for eksempel mørk oliebase lagt på struktur,
giver det en magisk effekt af dybde og leder tankerne hen på de gamle friser og fresker, hvorfra jeg også henter inspiration.

Skrifterne på billederne er først og fremmest for det visuelle helhedsindtryk.
Men de giver samtidig et strejf af mystik ved første øjekast.
Teksterne kan være latinske sentenser, digte og beskrivelser – ofte fra antikkens digtere og filosoffer.
Ligesom de andre gange hentes fra den latinske Bibel eller gamle indiske skrifter.
Måske underbygger de billedets historie, måske er de der bare, for de har noget på hjerte.